Hjælp til projektering
Forside » Hjælp til projektering
På hjemmesiden findes det meste af det materiale, der skal bruges i projekteringsfasen, ved såvel større som mindre projekter. Produktdata og snittegninger kan udskrives som læsevenlige datablade.
Har du brug for detaljeret information og konkrete beregninger på vinduesløsninger, vil det ofte være hurtigere og nemmere at kontakte vores kundecenter. Vi rådgiver gerne og naturligvis uforpligtende. Vi er gerne behjælpelige med dokumentation af energikrav og -værdier mv.
Kontakt vores kundecenter på info@primovinduer.dk eller på telefon 70 11 12 33.
Generelle energikrav til vinduer og døre
Fra den 1, januar 2016 er det Bygningsreglementet BR15 der er gældende i Danmark. I skemaet nedenfor kan du se hvorledes kravene er til de forskellig bygningsformer.
Nybyggeri: I forbindelse med nybyggeri skal der altid foretages en energirammeberegning, som dokumentation for at det samlede energibehov ikke overskrider en fastsat grænseværdi. Grænseværdien afhænger af bygningens anvendelse.
Ombygning: Ved ombygning eller facadevis udskiftning af vinduer er der et systemkrav til vinduerne. E-ref må ikke være mindre end -33kWh/m2 pr. år. Regnet på et enkeltfags oplukkelig vindue på 1230x1480mm.
Tilbygning: I forbindelse med tilbygninger dokumenteres de energimæssige bestemmelser nu ved hjælp af energiramme-beregningen – eller som alternativ må elementernes gennemsnitlige U-værdi maksimalt være 1,40 W/m2K og vinduesarealet højst være 22 % af det samlede etageareal.
Energimærkning
PRIMO Vinduer kan på forlangende oplyse U-værdi for et konkret element.
PRIMO vinduer og døre leveres med alle typer sikkerhedsglas
Lamineret glas:
2 eller flere lag glas som lægges sammen med elastiske plastfolier. Glasstumperne vil “hænge sammen”, hvis glasset knuses. Styrken er ikke større end styrken i hvert enkelt glaslag.
- Hærdet glas:
- Granulerer i små uskarpe stykker. Styrken er 3-5 gange større end ved almindeligt glas.
- Hærdet/lamineret glas:
- En kombination af hærdet og lamineret glas.
Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader (BR10 4.3). (DS/INF 119, SBi-anvisning 230).
Go´ hygeiejne – også et krav til vinduer
De høje krav til hygiejnen i f.eks. fødevareindustrien medfører også store krav til de vinduer og døre, der skal sidde i bygninger, hvor god hygiejne er et must – det være sig sygehuse, daginstitutioner, fødevarevirksomheder m.v.
Både udvendige og indvendige vindues- og dørpartier skal være glatte i overfladen, lette at rengøre, og f.eks. kunne tåle højtryksspuling og daglig vask med meget effektive rengøringsmidler. PRIMO vinduer og døre lever op til de skrappeste krav om rengørings-venlighed og robusthed i overfladen.
Adgangsforhold og last
I Bygningsreglementet stilles krav om højde af dørtrin på max. 25 mm incl. fuge, for at lette adgangen for handicappede og gangbesværede. (BR10 3.2.1 stk.3).
Dette krav opfyldes af alle Primo døre på nær skyde-kip dør og foldedør
Last
Vores elementer tjener kun til facadelukning, eller indvendige skillevægge. De kan og må ikke være bærende.
PRIMO vinduer og døre kan leveres med lyddæmpende ruder
Termoruder med asymmetrisk opbygning (4 og 6 mm rude) virker lyddæmpende med op til 35 dB i støjreduktion. Med special-lamineret glas kan støjreduktionen øges yderligere til over 40 dB.
PRIMO vinduer og dørprofilers opbygning i separate kamre er ligeledes med til at opbremse lyd-bølgerne. Plast er desuden et “dødt” materiale, der bidrager til lydreduktionen. PRIMO vinduer og døre bidrager således i højere grad til lydisoleringen end andre vinduesmaterialer, da plast er et mere homogent, tættere og tungere materiale.