Funktionsglas - Primo Vinduer

Funktionsglas

Glas

Ved Primo Vinduer anvender vi udelukkende lavenergiglas af højeste kvalitet. Vores vinduers karm/ramme konstruktioner er et resultat af mange års udvikling. Vi har løbende optimeret og forbedret konstruktionerne så de hele tiden er optimeret til fremtidens energikrav. Derfor er Primo vinduer certificeret i de bedste energiklasser.

Glasset har naturligvis også stor betydning. Vi benytter som standard 3 – lags lavenergi glas. Altid med ”varm kant” af typen Technoform TGI. Den ”varme kant” minimer muligheden for kondens langs glassets kanter.

Vi tilbyder et meget stort sortiment af funktionsglas. Altså glas med et særligt formål. Er du på udkig efter noget specifikt som ikke er nævnt, så spørg – vi kan næsten alt med glas.

Funktionsglas

Funktionsglas er også kendt som specialglas, og tilbyder en række særlige funktioner som f.eks. ornamentering, støjdæmpning eller solskærmning.

Ornamentglas

Ornamentglas findes med forskellige ornamenterede eller sandblæstlignende mønstre og benyttes primært til at hindre frit kig ind i rummet eksempelvis på badeværelser.

Primo Vinduer tilbyder en række smukke ornamentglasløsninger. Vi har udvalgt denne serie til vores standardsortiment:

Gross Arctic – klar
Nr. 523

Cotsworld – klar
Nr. 572

Sahara
Nr. 520

Ornament
Nr. 597

Ornament
Nr. 504

Klein Kathedral – klar
Nr. 112

Klein Arctic – klar
Nr. 528

Satinato
Nr. 2721

Sikkerhedsglas

Primo vinduer og døre kan leveres med forskellige typer af sikkerhedsglas, som ikke splintres med risiko for personskade ved slag eller stød. Hærdet glas har en styrke, som er 3-5 gange større end almindeligt glas i samme tykkelse. Hvis glasset går itu, vil det splintres i mange små relativt ufarlige stykker. Derfor har hærdet glas et ”sikkert brud”. Lamineret glas er en anden type personsikkerhedsglas, hvor glasset holdes sammen af en folie. Hvis glasset går itu, vil skårene, der kan være skarpe og spidse, blive fastholdt i folien. Derfor har lamineret glas også et ”sikkert brud”.

De to typer sikkerhedsglas kan kombineres med f.eks. lamineret glas udvendigt og hærdet glas indvendigt (eller omvendt). På den måde skabes en stærk rude, hvor skårene bliver ved med at hænge sammen, selvom glasset bliver smadret. Bygningsreglementet og DS/INF 119 angiver retningslinjer for valg og anvendelse af sikkerhedsglas, se bygningsreglementet.dk.

Energistyring og solafskærmning

Solafskærmende glas er især velegnet til store vinduesarealer samt syd- og vestvendte vinduer, hvor man f.eks. i sommerhalvåret har behov for at reducere varme- og/eller lysindfald. Solafskærmende ruder har en særlig belægning, der reflekterer solens stråler og dermed reducerer solindfaldet. Der findes mange forskellige typer solafskærmende glas i vores program. Spørg os om mulighederne. Vi rådgiver gerne, så vi finder frem til den helt rigtige løsning for dit projekt.

Støjbegrænsning

Til byggeri langs veje, jernbaner og andre støjkilder kan det være nødvendigt, at vinduer monteres med lydisolerende ruder. Glasopbygningen har betydning for vinduets lydisolerende egenskaber: En tykkere rude i et af glaslagene mindsker støjgener udefra. Derudover findes der specialfremstillede lydruder. Spørg os, så vi kan finde den rigtig løsning til dig.

Bestil en vinduesrådgiver

Få et gratis og helt uforpligtende besøg af en af vores eksperter

Vi har vinduer- og døre af mange forskellige typer. På den måde kan du finde netop det, som du søger. Hvis du har svært ved at overskue det store udvalg, så hjælper vores vinduesrådgivere dig gratis, så du får det rette produkt til netop dit projekt.

Det danske vejr stiller krav. Krav til ordentlige materialer og gennemprøvede konstruktioner. Vi mener, at ordentlige vinduer er billigst i det lange løb. Vi mener minimal behov for vedligehold bør være en selvfølge. Vores program er omfattende, men uanset hvilket produkt du vælger, kan du forvente lang levetid og minimale krav til vedligehold.

Vi ved, hvordan man laver vinduer. Så enkelt er det. Vi har gjort det i 45 år, hvor vi lige fra starten har været blandt de førende inden for den teknologiske udvikling af vinduesprofiler til bolig og erhverv.

Vi har vinduesrådgivere klar til at give dig den bedste vejledning til netop dit projekt. Du kan altid ringe og få et uforpligtende tilbud fra en af vores mange dygtige rådgivere.

Vi er en 100 procent danskejet virksomhed, som i mere end 45 år har arbejdet på at vinduer og døre i topkvalitet. Det danske vejr kan være en hård omgang for vinduer og døre, så der skal dansk design og kvalitet til, for at du kan nyde dine vinduer i mange år. Alle vores produkter produceres på vores fabrik i Lintrup lige syd for Kongeåen. Vores dygtige medarbejdere sætter en ære i at gøre det ordentligt. Vi fremstiller et solidt dansk produkt. Dansk håndværk når det er bedst.

Vi tilbyder 10 års garanti, fordi vi stoler på kvaliteten af de vinduer og døre, som vi sender ud fra vores produktionscenter i Lintrup. Vi har en lang tradition for ordentligt håndværk, så du kan glæde dig over dine nye vinduer og døre i mange år.