Tryghed og dansk håndværk
Forside » Tryghed og dansk håndværk
Minimal vedligehold, dansk design og godt dansk håndværk
Gennem mere end 40 år har vi designet og produceret vinduer og døre på vores fabrik i Lintrup lige syd for Kongeåen. Vores første plast vinduer sidder stadig overalt i Danmark og Norden. Det gør de, fordi vi har en klar holdning til vores produkter. De skal holde længe, rigtigt længe.
Det danske vejr stiller krav. Krav til ordentlige materialer og gennemprøvede konstruktioner. Vi mener ordentlige vinduer er billigst i det lange løb. Vi mener minimalt behov for vedligehold bør være en selvfølge. Vores program er omfattende, men uanset hvilket produkt du vælger, så kan du forvente lang levetid og minimale krav til vedligehold
– vi gør det ordentligt.
Vindueskøb er en tillidssag
Det handler om tryghed og dokumenteret kvalitet. Vi er stolte af vores produkter, og vi gør os umage med hvert eneste element. Men seriøsitet skal også kunne dokumenteres. Det gør vi med følgende:
10 års garanti
Vi tilbyder 10 års garanti på alle vores standardprodukter. Garantien dækker fabrikations- og materialefejl i hele perioden.
Vi er sikre på, at vores produkter holder. Vi har nemlig hver dag fokus på at udvikle holdebare og vedligeholdelsesfrie løsninger til kunder indenfor både privat og erhverv.
5 års garanti ved eksport
CE mærket
Alle vores produkter er CE-mærket. Det betyder, at vores produkter selvfølgelig opfylder kravene i EU indenfor eksempelvis sundhed og miljø. Siden 2010 har det været lovpligtigt, at alle vinduer og døre, der sælges i EU skulle CE-mærkes.
Vi går meget op i energi og miljø. Når du sparer på varmeregningen, ja så sparer vi også på klodens resurser.
Dansk Vindues Verifikation
Vi går op i vores kvalitet. Derfor er vores produktion underlagt den danske kontrolordning Dansk Vindues Verifikation.
Ordningen betyder uanmeldte kontrolbesøg i vores fabrik og løbende kontrol af produkternes kvalitet.
Vindues Industrien
Vi er medlem af brancheorganisationen Vindues Industrien. Vindues Industrien er en brancheforening, der repræsenterer producenter af vinduer og yderdøre.
Vindues Industriens medlemmer er alle tilsluttet DVV, Dansk Vindues Verifikation. Alle de tilsluttede producenter får kontrolbesøg af uvildige kontrollanter, der kontrollerer, at produkterne opfylder de krav, der er stillet i de Tekniske Bestemmelser for DVV. Alle de tilsluttede virksomheder yder som minimum en 5 års garanti og er herudover tilsluttet en DVV garantiordning, som sikrer privatforbrugeren i tilfælde af, at en producent ikke kan leve op til sin garantiforpligtelse.